AMLS
Det internationale kursuskoncept Advanced Medical Life Support (AMLS), er en todages, internationalt anerkendt uddannelse, der giver sundhedsprofessionelle (læger, ambulancebehandlere, paramedicinere, sygeplejersker etc.) viden om akutte medicinske tilstande, samt færdigheder i at have en struktureret og systematisk tilgang til denne patientgruppe.
Akutte medicinske patienter, har den største berøringsflade i det præhospitale miljø. Det er en patientgruppe, der til tider kan være meget kompleks og udfordrende, da de ofte er ramt af flere sygdomme, der kan påvirke hinanden. Derfor er det væsentligt at have en struktureret og systematisk tilgang til disse patienter.
Uddannelsen klæder dig på til at vurdere og behandle patienter og dermed øge patientsikkerheden. AMLS skal hjælpe reddere, sygeplejersker og læger til at tage de korrekte beslutninger, så patienterne bliver behandlet bedst muligt.
Uddannelsen består af to intensive dage, hvor der fokuseres på det første møde med en syg patient i enten ambulancen eller på hospitalet. Målet med AMLS-kurset er at sikre, at de sundhedsprofessionelle indleder behandling af patienternes mest kritiske problem, så tilstanden bedres hurtigt.
Kurset er internationalt anerkendt og gennemføres i mere end 25 lande på verdensplan. Kurset udbydes til sundhedsprofessionelle i hele Danmark.
AMLS gør gennem teori og praktiske øvelser deltagerne i stand til at vurdere og behandle komplekse akutte medicinske og kirurgiske patienter. Forløbet er en kombination af teoretiske oplæg indenfor akutte medicinske tilstande og praktiske cases, hvor deltageren får afprøvet den tillærte struktur.
AMLS beviset er gyldigt i 4 år.
Dato og varighed
Mere om kurset
-
Målgruppe
- Reddere
-
Medics
-
Sygeplejersker
-
Læger
-
Sundhedsfaglige, der håndterer akut syge patienter
-
Praktisk info og pris
Kurset koster kr. 9.000 eks. moms.
Prisen er inklusiv fuld forplejning under kurset, samt AMLS bogen.
Der er ikke inkluderet hotelophold og aftensmad i prisen.
Kontakt DAPUC for en fordelagtig hotelpris i forbindelse med kurset.
-
Instruktører
Alle instruktører på NAEMT-uddannelserne har selv gennemført uddannelserne og er både godkendt og registreret ved NAEMT USA.
National koordinator AMLS: Morten Lindkvist
Instruktører:
Fremgår her inden længe.
-
Søg en kompetencefond
Du har mulighed for at søge FOA’s kompetencefond eller 3F’s fond for støtte til dækning af deltagergebyret.
Tal med din leder og TR om dine muligheder.
Se mere her:
-
Download pdf