placeholder

Oplæringsvejledning

Vejleder du elever til ambulancetjenesten?

Ved SOSU Østjylland - som DAPUC er en del af - har du muligheden for at øge din viden som oplæringsvejleder med flere uddannelser for nuværende og kommende oplæringsvejledere:

 

Basisuddannelse (11 dage)

Uddannelsen er for dig, der som en del af det daglige arbejde tilrettelægger og gennemfører vejledning af elever, som er i oplæring. Derfor er den også velegnet for dig, der er redder i ambulancetjenesten.

Uddannelsen er gratis for deltagere, der tilhører AMU-målgruppen, dvs. har en uddannelse til og med faglært niveau.

 

Akademimodul: Coaching og konflikthåndtering (10 ECTS point)

Modulet er for oplæringsvejledere, der ønsker at få endnu mere viden om, hvordan de selv og andre reagerer i konfliktsituationer og hvordan de her kan anvende coachingteknikker og en coachende tilgang.

På modulet får deltagerne konkrete værktøjer til at undersøge, forstå og anvende konflikter som en læringsmulighed.

 

Akademimodul: Læring og deltagerforudsætninger (10 ECTS point)

Er du optaget af at vejlede elever på den bedste måde, så du fremmer deres læring og motivation?

Akademimodulet er for dig, der vil blive endnu dygtigere til at sætte elevens læring i centrum. Få dybere indsigt i hvordan psykologiske, sociale og kulturelle faktorer påvirker den enkelte elevs læring og motivation, og konkrete redskaber til at planlægge individuelt tilrettelagte læringsforløb. 

 

Se mere om uddannelserne og tilmeld dig her

 

Vejleder du elever til sygetransporttjenesten?

SOSU Østjylland udbyder også en 3-dages uddannelse for dig, der arbejder med vejledning af elever. Uddannelsen er gratis for deltagere, der tilhører AMU-målgruppen, dvs. har en uddannelse til og med faglært niveau.

Uddannelsen er for oplæringsvejledere, der som en del af det daglige arbejde tilrettelægger og gennemfører vejledning af portøraspiranter. Derfor er den også velegnet for dig, der er redder i sygetransporttjenesten.

Uddannelsen anbefales til reddere i sygetransporttjenesten, der arbejder med vejledning af nye medarbejdere eller har interesse i at indgå i mentorordninger på arbejdspladsen.

 

Kontakt en af vores kursuskoordinatorer for at høre mere om uddannelsen. Se kontaktoplysninger nedenfor.

KONTAKT OS